Idrætspolitik

VEDR. IDRÆTSUNDERVISNINGEN.

Undervisningen foregår udendørs fra sommerferien – efterårsferie, indendørs fra efterårsferien – påske, og igen udendørs fra påske – sommerferie.

Påklædning: alle har skiftetøj med (bukser og bluse, strømper og kondisko). Vi accepterer ikke, at man træner i det samme tøj, som man har på resten af dagen – heller ikke i sommerperioden, hvor mange har shorts på hele dagen. Alle skal medbringe kondisko, da man ikke kan løbe, springe, lege i sandaler eller bare tæer. Der er alt for mange, som glemmer kondisko – så husk det nu!! Samtidig kan græsset være vådt i morgentimerne, så husk skiftesko og strømper.

Obligatorisk bad: Alle bader efter idrætstimerne, så husk håndklæde. Har man menstruation, kan man gå i bad 5 minutter før de andre elever, blot man lige siger det til læreren i begyndelsen af timen.

Fravær: Kan man ikke deltage aktivt, gives besked til idrætslæreren via kontaktbogen på intra – en seddel/lap godtages ikke. Glemmes tøjet gentagne gange kontaktes hjemmet.

Deltager man ikke aktivt, kigger man på eller bliver sat til praktiske opgaver, hvor det er nødvendigt.

Skader: Det er idrætslæreren, der vurderer, om man kan fritages helt eller delvis. Man kan ikke via den elektroniske kontaktbog uden begrundelse fritages fra undervisningen. Det betyder, at er man skadet og ikke kan deltage i undervisningen, møder man alligevel op omklædt og deltager så meget som muligt. Der vil altid være praktiske opgaver, man evt. kan være behjælpelig med. Dette aftales mellem elev og lærer. Såfremt man skal fritages i en måned eller mere SKAL der fremvises en lægeerklæring.

Fodvorter: smitter og kræver derfor behandling. Det forventes, at fodvorter behandles så snart, de opdages. Når de er i behandling, kan man igen bade efter idrætstimerne.