Fællesskab
- fordi alle har ansvar for vores skole, og der er plads til alle!
Vi er en lille skole, hvor alle kender alle. Vi ønsker at skabe tryghed i vores fællesskab. Vi oplever, at de ældre elever er gode til at tage hånd om de yngre. Vores 5. årgang er bl.a. skolevenner for vores nye elever, som starter til april. Alle har et medansvar for, at skoledagen bliver god og læringsrig for alle.
Fællesskabet bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har fælles morgensang, at hele skolen er med til at sætte et teaterstykke op i teaterugen.
I vores målsætning skriver vi bl.a. at det er vores mål...."At eleverne opdrages til fællesskab og demokrati" og at vi er...."En skole, hvor den enkelte elev lærer at tage ansvar for sig selv og vise sine medmennesker respekt og tolerance." Vi har elevråd, der arrangerer Halloweenfest og Gallafest for deres kammerater.
Det handler om dannelse, at eleven lærer at begå sig i et fællesskab og udvikler sin sociale kompetence. Men også lærer at tage ansvar ind i fællesskabet og har en forståelse for forskelligheden i fællesskabet. Det er en del af elevens alsidige udvikling, som vi som skole også har fokus på.
Samtidig lægger vi stor vægt på trivsel. Den enkeltes og klassens, trinnets, skolens, for det har betydning for fællesskabet og for elevernes læring. Derfor prioritere vi et godt teamsamarbejde omkring de enkelte trin - indskoling, mellemtrin og udskoling.
Det er vores skole, og vi vil gerne pointere at alle - både elever, medarbejdere og forældre har et ansvar for Karlskov Friskole. Derfor har vi også en forventning om, at der er god opbakning til bestyrelsen, og til møder og arrangementer på skolen. Samtidig med at der bakkes op omkring rengøring og arbejds-lørdage.